Shobrs handelsbetingelser

Disse Handelsbetingelser gælder for al handel på www.shobr.com (”Hjemmesiden”), og regulerer alle forhold mellem dig og os. Aftalerne indgås på dansk.

Når du køber varer på Hjemmesiden, accepterer du at være bundet af disse Handelsbetingelser. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i Handelsbetingelserne og forstår alle detaljer, da de indeholder de vilkår, der gælder for dig som forbruger. 

Har du spørgsmål til Handelsbetingelserne, er du altid velkommen til at kontakte os på mail: shobrservice@shobr.com. 

1. Om os

Shobr (”vi”, ”vores”, eller ”os”) er et selskab, der er registreret i Tyskland under navnet ShopAll24 Germany Gmbh.

Juridisk adresse:
Apenrader Str. 41-45, 24939 Flensburg, Tyskland
Handelsregister: HRB 179370 B
Steuernummer: 30/532/50597
Geschäftführer: Lars Munch Johansen

2. Indgåelse af købsaftale

Så snart du modtager en ordrebekræftelse fra os på e-mail, er en købsaftale indgået. Indtil du modtager din ordrebekræftelse, kan vi helt eller delvist annullere din ordre, f.eks. som følge af udsolgte varer. Hvis vi er nød til at annullere din ordre, informerer vi dig selvfølgelig på e-mail eller telefon.

Kontroller din ordrebekræftelse
Du bedes kontrollere, at alle oplysningerne i din ordrebekræftelse er korrekte, og at de stemmer overens med din bestilling. Hvis du opdager fejl i din ordre, bedes du ringe eller skrive til kundeservice hurtigst muligt. 

3. Betaling

På Hjemmesiden kan du betale for dine køb med følgende betalingskort: Visa, VISA/Dankort, MasterCard, Visa Elektron, og Eurocard. 

Der vil blive reserveret et beløb svarende til værdien på din ordre i forbindelse med din bestilling. Beløbet bliver først trukket på din konto, når din bestilling er pakket og klar til afhentning på vores lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Når du handler med et af følgende kort, vil du endvidere blive trukket:

Visa & MasterCard Debit 1,25%
Visa & MasterCard Credit 1,45%
Visa & MasterCard Commercial 2,50%

4. Priser & afgifter

Alle prisangivelser er inklusiv tysk moms og andre tyske afgifter. Priserne er dagspriser.

Hver gang du lægger en vare i din indkøbskurv, bliver totalbeløbet opdateret.

Ved køb af varer fra Tyskland skal forbrugere i Danmark betale punktaftgifter. Det er dit eget ansvar som køber, at indberette dette til SKAT.

Du kan finde reglerne for indførsel af varer fra f.eks. Tyskland til Danmark her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648296&vId=0

Hvis der skulle opstå indførselsproblemer eller måtte du blive pålagt yderligere skatter og afgifter af det indførte, angår dette ikke Shobr, og det vil sige, at ansvaret herfor alene bæres af dig som kunde.

5. Afhentning eller levering 

Shobr leverer ikke dine varer, og du kan derfor vælge om:

a) du vil hente varerne hos os, eller om
b) du vil få en transportør til at afhente og levere varerne til dig.

Vi forestår hverken transport eller betalingen for transporten, men vi henviser på vores hjemmeside til forskellige fragtfirmaer, som kan udføre fragten for dig, og sender nemt din kurv videre til betaling af fragt, hvis du ønsker det. Ifølge loven er det nødvendigt, at du betaler og bestiller transporten af din varer uafhængigt af Shobr.

 Vi viser forskellige forslag til transport under tjek-ud og her vælger du din løsning. Når du har købt og betalt dine varer, vil du, hvis du har valgt at et anvende fragtfirma, automatisk blive ført videre til deres system og hvor du betaler for fragten.

Afhentning
Ønsker du selv at afhente dine varer, kan du afhente disse dagen efter din bestilling.
Du skal dog være opmærksom på, at frisk brød, mejeri og kød/fisk/fjerkræ kan afhentes på særlige dage:

  • Ordre med frisk brød, mejeri og kød/fisk/fjerkræ kan afhentes tirsdag og torsdag. Bestillingen til afhentning om tirsdagen skal være modtaget senest søndag, og bestilling til afhentning om torsdagen skal være modtaget senest tirsdag.  
  • Ordre uden frisk brød, mejeri og kød/fisk/fjerkræ kan afhentes mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag ml. kl. 13-15 allerede dagen efter du har aflagt din bestilling.

Levering med transportør
Har du bestilt levering med en transportør, kan levering ske efter ovenstående principper, du skal blot lægge 24 timer oveni. Således at:

  • Ordre med frisk brød, mejeri og kød/fisk/fjerkræ kan leveres onsdag og fredag. Bestillingen til levering om onsdagen skal være modtaget senest søndag, og bestilling til levering om fredagen skal være modtaget senest tirsdag.  
  • Ordre uden frisk brød, mejeri og kød/fisk/fjerkræ kan leveres tirsdag, onsdag, torsdag fredag. Bestillingen til leveringen skal være modtaget senest dagen før inden kl 08:00  

Husk at det ikke er Shobr, der leverer varerne for dig. Du bør derfor være opmærksom på den enkelte leverandørs leveringsbetingelser. Ønsker du yderligere information om transporten eller andet, som vedrører transporten, skal du kontakte den transportør, du har indgået aftale med.

Kontakt til transportfirma:
Shippii GmbH
Am Oxer 7
DE-24955 Harrislee
Tyskland

Tlf.: 7060 5660 (hverdage ml. kl. 10.00 - 14.00)
E-mail: contact@shippii.com
Web: www.shippii.com 

Ansvaret for varerne overgår til dig, så snart de er afhentet hos os. Fra det tidspunkt er vi ikke længere ansvarlige for varerne og eventuel beskadigelse eller undergang under transporten.

6. Sikkerhed og kvittering 

Sikkerhed
For at beskytte dine kortoplysninger overføres du til en separat betalingside ved betaling på Hjemmesiden. Betalingsløsningen leveres af vores betalingsudbyder Altapay A/S, der er certificeret til at håndtere dine betalingsdata, og som sørger for at alle oplysninger krypteres og sendes via SSL til Altapay. Det betyder, at det kun er Altapay, der kan læse dine betalingsdata.

Kvittering
Når din ordre er pakket og klar til afhentning, får du tilsendt en elektronisk kvittering. Du kan altid se din kvittering på ”Min konto”, hvis du opretter en brugerkonto hos os.

7. Bestilling til andre

Du må ikke bestille varer med henblik på videresalg, og alle køb du foretager skal være til personligt forbrug.

8. Pantfrie drikkevarer

Pantfrie drikkevarer må kun anvendes i privat sammenhæng, og du forpligter dig desuden til ikke at konsumere disse drikkevarer i Tyskland.

9. Eksporterklæring

Når du køber varer på Hjemmesiden accepterer du samtidig med disse Handelsbetingelser denne eksporterklæring:

”Jeg erklærer, at jeg har fast bopæl i et skandinavisk land, og at jeg inden for 24 timer udfører varerne til et skandinavisk land. Jeg forpligter mig til ikke at konsumere pantfrie drikkevarer i Tyskland. Jeg er endvidere indforstået med at det indkøbte kun må anvendes i privat sammenhæng.”

10. Reklamationsret

Vores varer er nøje udvalgt og sorteret, for at du kan få de bedst tænkelige produkter.

Skulle du mod forventning modtage en vare, der ikke lever op til standard, bedes du snarest muligt og inden 3 dage fra modtagelsen kontakte vores kundeservice via e-mail eller telefon. Du kan vælge, om du vil have pengene retur for den pågældende vare, eller om beløbet skal ind på din Shobr konto. Shobr er berettiget til at kræve at få sendt varen retur.

Ovenstående gælder naturligvis også, hvis du oplever, at din ordre på anden måde er mangelfuld.

Ved dit køb finder købeloven anvendelse, og du har dermed 2 års reklamationsret for varer, som ikke er til husholdningens løbende forbrug. Reklamationsretten omfatter efter vores valg muligheden for at få varen repareret, ombyttet, få et afslag i prisen eller få pengene tilbage, såfremt der er tale om en berettiget reklamation. Der er ikke tale om en berettiget reklamation, hvis manglen ved varen er opstået som følge af slid, ælde, fejlagtig brug eller anden adfærd, der har forvoldt skade på varen. Du skal reklamere hurtigst muligt over defekte varer og senest 2 måneder efter, at du har opdaget fejl eller en mangel ved varen. 

11. Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesfrist fra den dag, varerne er blevet afhentet hos os.

Du kan kun udøve din fortrydelsesret, hvis varerne i al væsentlighed er uændrede. Dette gælder ikke, hvis varerne er blevet beskadiget eller ændret på grund af en handling, der har været nødvendig for at undersøge varerne, eller på grund af en omstændighed, der ikke kan henføres til dig.

Bemærk venligst, at der ingen fortrydelsesret er for levnedsmidler og varer til husholdningen. Det samme gælder for en række øvrige varer såsom blomster, ugeblade, aviser, og visse former for forseglede varer, hvis forseglingen er brudt. Det betyder, at du kan miste din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen/emballeringen på f.eks. cremer og kosmetik.

Hvis du ønsker at udnytte fortrydelsesretten, skal du meddele dette klart og utvetydigt til os inden udløbet af fortrydelsesfristen på e-mail, og varerne skal tilbageleveres til: 

Lageradresse
Trollseeweg 8
24939 Flensburg
Tyskland

Som kunde sørger du selv for omkostninger forbundet med tilbagelevering. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. 

Følger af fortrydelse
Såfremt fortrydelsesretten i henhold til denne aftale udnyttes, refunderer vi betalingen vedrørende den vare, som fortrydelsesretten omhandler uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra modtagelsen af din meddelelse om at udnytte fortrydelsesretten for den pågældende ordre. Tilbagebetaling foretages med samme betalingsmiddel, som blev benyttet ved ordreafgivelsen, medmindre du udtrykkeligt har accepteret eller anmodet om noget andet. Du pålægges ikke et gebyr i forbindelse med tilbagebetalingen.

Vi er berettiget til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller vi har modtaget dokumentation for, at varerne er returneret til os.

Du kan returnere varerne til os med post eller fragt, du skal selv betale for transportomkostningerne, og du har ansvaret for varen under forsendelsen. 

Varerne skal returneres til os på vores lager (se adresse nedenfor under pkt. 13) uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har givet meddelelse om at udnytte din fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af fortrydelsesfristen, men senest inden at varernes kvalitet eller holdbarhed er ændret.

Vi anbefaler, at du gemmer dokumentation for returnering af varerne.

Som udgangspunkt hæfter du for en mulig forringelse af varernes værdi, hvis forringelsen er forårsaget af håndtering af varerne, der var unødvendig for at bestemme varernes kvalitet, funktion, art og egenskaber. Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

 

12. Gældende lov

For alle tvister og juridiske uoverensstemmelser i henhold til disse Handelsbetingelser eller efterfølgende individuelle aftaler, er dansk lov gældende.  Hverken den internationale købelov (CISG) eller andre fælleseuropæiske lovgivninger skal finde anvendelse. Ved forbrugeraftaler gælder lovens betingelser uanset, hvor forbrugeren er bosat. Rette værneting skal til enhver tid være København. 

Skulle der være fortaget køb af erhvervsdrivende i henhold til disse Handelsbetingelser, gælder vores forretningssæde som værneting for juridiske tvister, herunder også vores sædvanlige handelsbetingelser, detailkontrakter, samt bestemmelser vedrørende betaling og regning. Vi kan dog vælge at anlægge sager ved kundens værneting.

 

13. Oplysning om klagemuligheder

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Den er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr Ved indgivelse af en klage, skal du oplyse vores e-mail adresse, som er: shobrservice@shobr.com  

Vi håber dog, at du vil tage eventuelle udfordringer direkte med os. Det er hurtigere for dig, og vi er klar ved tasterne, og vil meget gerne hjælpe :)

14. Kundeservice

Vores kundeservice kan kontaktes på følgende måder:

E-mail: shobrservice@shobr.com
Telefon i hverdage mellem kl. 10-13: 7060 5660 

15. Alkohol til personer under 18 år

Det er forbudt at sælge øl, vin, spiritus og øvrige drikkevarer med mere end 16,5% alkohol til personer under 18 år. Ved godkendelse af handelsbetingelserne bekræftes det, at man er over 18 år, såfremt man køber alkohol.

16. Fejl

Der tages forbehold for eventuelle fejl i tekster og priser.

17. Ændringer

Shobr forbeholder sig ret til at ændre disse Handelsbetingelser uden forudgående varsel.

18. Sådan handler du hos os

Sådan handler du på hjemmesiden:

  1. Find de varer, du ønsker og læg dem i din indkøbskurv. Du kan altid se indholdet af din indkøbskurv i toppen af sitet vist med en indkøbsvogn. Gå derefter til kassen ved at klikke på "Gennemfør ordre".
  2. I din indkøbskurv kan du ændre på kvantiteten og tilføje eller fjerne produkter.
  3. Indtast nu dine personlige oplysninger. Hvis du har handlet hos os før, kan du nøjes med at logge ind på din konto, så udfyldes dine kontaktoplysninger automatisk.
  4. Vælg nu, om du vil benytte fragtfirma, eller om du selv vil hente dine varer.
  5. Kontroller, at alle oplysninger er korrekte. Læs og accepter vores handelsbetingelser og godkend ordren.
  6. Betal nu for varerne med dit kreditkort
  7. Du modtager nu en ordrebekræftelse på mail
  8. Efter betaling bliver du automatisk guidet videre til fragtfirma. Ifølge loven skal du som forbruger selv arrangere din fragt. Vi anviser den samarbejdspartner, vi har på fragt, men du vælger selv, hvem du vil bruge, eller om du selv vil hente dine varer. Hvis du ikke får bestilt fragt lige efter dit varekøb, kan du altid komme tilbage til fragtbestilling via din ordrebekræftelse fra Shobr.
  9. Vi begynder at pakke din ordre, når du enten har bestilt fragt eller har oplyst, at du selv ønsker at hente dine varer.
  10. Dine varer kan hentes 5 dage efter bestilling / Du kan nu afvente levering med fragtfirma.

Når du køber på Shobr, sparer du penge og du sparer tid.

19. Mærkning 

Se på listen nedenfor hvilke mærkninger vi anvender på Shobr, samt hvad de betyder: 

 EU's økologimærke: Alle økologiske fødevarer, der færdigpakkes i EU skal have det grønne økologimærke, også hvis de er produceret i Danmark. I Danmark er det de danske myndigheder, der kontrollerer overholdelsen af reglerne. 

 Ø-mærket: Fødevarer der er produceret efter de danske økologiregler, og kontrolleret af de danske myndigheder.

 Glutenfrimærket: Glutenfri produkter der er beregnet til personer med cøliaki eller glutenintolerans. 

Fairtrademærket: Varer, der er produceret under bæredygtige handelsforhold, kan få mærket. Det skal sikre bedre vilkår for bønder, landmænd og arbejdere. Den internationale organisation Fairtrade udsteder mærket, som kontrolleres af FLO-CERT, der er en uafhængig kontrolvirksomhed.

Nøglehullet: Fødevarerstyrelsens oficielle ernæringsmærke, som betyder at varen lever op til bestemte krav om fedt, sukker, salt og kostfibre. Det sundere valg inden for en varegruppe får nøglehulsmærket.

 SKATs logo: Vi anvender SKATs logo for at gøre dig opmærksom på, at varen kan være pålagt punktafgift. Du skal selv indberette dette til SKAT. Se nærmere under punkt 4. Det er dit eget ansvar, at undersøge om de varer du køber, er pålagt punktafgift, og vi påtager os i den forbindelse ikke noget ansvar for eventuel manglende mærkning.